Canada

Kaere alle

Saa fortsaetter vi med en beskrivelse af tirsdag:

I dag har vi vaeret paa shopping i et af de store shoppingcentre. Det blev ikke til meget shopping men Anette fik da koebt sin frappucino hos Starbuks som hun har plaget for i lang tid. Den var med karamel og smagte ikke specielt godt.

Bagefter tilbragte vi resten af dagen nede ved chokoladefloden. Vi gik en tur langs med floden og noed det gode vejr. Man kan sige at vi fulgte tidevandet da det var omkring “skiftetid”. Det var fascinerende at se da vandet lige pludselig stroemmede ind. Lisbeth fik den gode ide at vi skulle have limonade imens vi ventede.

Knus fra Margit og Anette

Kaere alle sammen!

I gaar var vi en tur op ad floden – chokoladefloden – PETITTODIAC igennem arcadienomraadet. Paa turen derop saa vi en fantastisk udsigt med udsigt langt ud i horisonten – ud over skove, bakker, marker m.m. og floden selvfoelgelig. Der var fantastisk udsigter. Vi besoegte ogsaa et vinsted, hvor vi smagte forskellige vine inclusiv isvin lavet paa aebler. Vi koebte ogsaa noget kirsebaervin – og nej, det var ikke som Kijafa, men naermere som roedvin. Vi sluttede ved en katolsk indianerkirke, Pre-d’en-haut med indianergravsteder (micmac/-stammen) , men ogsaa arcadiengravsteder. Der var rigtig mange gravsteder med daggamle, maanedsgamle gravsteder. Soergeligt, men jo ogsaa fra en tid, hvor ogsaa vores bedsteforaeldre/pldeforaeldre mistede deres boern. Vi havde adgang ud i selve flodlejet, og det var spaendende at gaa paa den meget sprukne, men ogsaa bloede/fugtige flodbund.

Derefter koerte vi til Memramcook, hvor vi saa en meget tidlig katolsk kirke. Den havde en spaende udformning. Vi saaa ogsaa det tidligere foerste arcadienuddannelsesinstritution.Nu er det byen staten/Moncton, der uddanner alle – inclusiv selvfoelgelig arcadienboern/unge.

Vi sluttede turen med en meget laekker is paa Dairi Quen – koerte hjem og fik laekker mad.

Om aftenen var vi paa Magnetic Hill, hvor bilen jo kan koere op ad bakken uden motorkraft. Det er lidt maerkeligt – man maa kunen udnytte faenomet til at sikre verden energi

Anette og Margit

Kaere alle sammen

I dag har vaeret en ren hygge dag. Vi har faaet vasket lidt toej og ellers nydt vejret. I dag er sidste dag Lisbeth skal arbejde i denne omgang. Hun har fri resten af den tid vi er i Moncton. Stoerste delen af eftermiddagen er foregaaet udenfor pa terrassen med bl.a. god snak og en bog. Mor har formaaet at faa sol paa skuldrene og overdelen af armene. Anette er ligesaa bleg som hun plejer – desvaerre. Vi har ellers ogsaa vaeret ude at gaa tur i solskinnet.

Knus fra Anette og Margit.

KAERE ALLE SAMMEN

I gaar var rejsedag med forskellige praktiske problemstillinger. Vi var staaet op i god tid, spiste lidt langsom morgenmad ( den gode tid), kom ind ved receptionen og saa en bil fra det firma, der skulle hente os. Vi forespurgte paent, om det var efter os / men nej / den ville komme til det aftalte tidspunkt, hvilket ville vaere om ca. 3/4 time. OK

Kort tid efter blev der ringet op, at vores tranferbus var der – og han var sur. Og det hjalp ikke saerlig paa hans humoer at vi beklagende viste ham vores tidsangivelse. Han koerte ind til Torornto som doed og djaevel. Anette og jeg havde ellers talt om, om chauffoerne mon var blevet ansat efter deres evne til at vaere joviale, flinke og meget kommunikerende, men dette var saa undtagelsen.

I det hele taget synes vi, at menneskene omkring os er meget venlige og haoflige – giver sig tid.

I Canada er der nogle steder en vognbane udelukkende til taxaer og busser – det er faktisk meget smart – i hvert tilfaelde naar man sidder i en bus

Den hurtige fart hindrede heldigvis ikke, at vi kunne nyde lanskabet – vinmarker, frugttraer m.m.

Saa kom vi til lufthavnen i Toronto – den er stor, men det gik fint med at finde tingene. Afvente fly til Moncto – flyve til Monctom – blive afhentet af Lisbeth efter nogen forvirring om tidspunkter. men alt lykkedes fint til sidst. Vi blev moedt med aabne armen og en laekker aftensmad, og saa snakkede vi til lidt sen aften.

I dag har vi vaeret paa markeder – dels for at se dem og dels for at faa koebt ind. Det er overvaeldende stort. Jeg bliver helt lammet af den store masse omkring mig. Lisbeth er taget paa arbejde, og Anette og jeg har gaaet lidt omkring i Moncton/et til flere store indkoebscentre. Vi var paa gaaben, men det er meget tydeligt, at det er beregnet til at man koerer dertil. Vi tager det lidt med ro i dag.

Knus fra Margit og Anette

Kære alle

Dette er nr. 2 indlæg som opfølgningen på morgenens lille hilsen. Men pludselig skulle vi af sted, og så måtte vi bare lade stå til med det skrevne.

Men lige nu er vi kommet tilbage til hotellet efter at have set flot fyrværkeri i anlednng af july – the first – Canadas nationaldag. Det var flot og pudsigt at se, at de har en helt anden fyrværkeritradition. Vi så det fra en udkigspost nær ved hotellet. Vi havde ellers bestemt, at vi ville se det nede ved vandfaldene og havde også siddet og nydt vandfald og regnbuer i flertal og i stadig forandring samt været utrolig internationale. Anette tilhørte et absolut mindretal ved at have blå øjne.

Der var rigtig mange indere, der var muslimer i forskellige grader af tranditioner. I den anledning sad jeg og funderede over, at i nogle kulturer er det mændene, der ikke må få klippet håret og skal dække det til, og lige ved siden af ser man repræsentanter fra, at det er kvinderne, der ikke må få håret klippet samt vise det. Så var der jøder med krøller der, hvor bakkenbarter sidder. Jeg kan ikke lige huske, hvad de hedder – men det er kendetegnet for den ortodokse del af jødedommen. Så var der 2 hold hamishfolk – med kvinderne pænt traskende bagefter – mange unge mødre og få ældre mænd. Der var en babylonsk forskellighed – i alle aldre.

Men efterhånden blev der så mange, at vi besluttede at gå, mens der var plads i “elevatoren” til at komme tilbage til hotellet. Det er en rigtig stor omvej at skulle gå udenom. Klokken er ca. 22.30 og vi skal tidligt op

Anette har jo haft mavevrøvl, men i dag mente hun, at hun var i stabil til at spise nogenlunde normalt – så vi har fået laks.

Inden da så vi det hele lidt fra oven ved hjælp af et pariserhjul, vi gjorde byen usikker og så en trapezkunstner af hunkøn meget meget højt oppe og uden nogen form for sikkerhed (line – net). Jeg kan bedst lide at se på det, når der er sikkerhedsforanstaltninger, men der blev i annonceringen under nummeret meget fokuseret på farligheden. Det foregik pluselig på en plads lige foran os.

I formiddags var vi under – eller rettere ved siden af vandfaldet- et fantastisk syn at se gennem så store masser – så store energier. Vi tog os god tid og sad faktisk og solede os på en udkigspost – betaget af vandet og nydende solen.

I det hele taget har vi været i tingene i dag – ikke bare oplevet dem. Det er virkelig en stor oplevelse.

Knus fra Anette og Margit

Lige nu har Anette været i karbad – udsigten er ud til det flotte syn af så smukt et vandfald, at det er utroligt.

Vi skrev, at v kom op til vores hotelværelse, men fik vist ikke fortalt, at vi har en fantastisk luksuriøs suite. Hvordan det er gået til, ved vi ikke helt, for vi (Anette) sagde nej til en del hotelværeler, fordi de var for dyre, men turarrangøren må have været i tidsnød, for pludselig fik vi dette – uden at vide, at det var en suite. Vi nyder forkælelsen.

Kære alle

Det er nu onsdag sent eftermiddag. Vi har været på alle tiders tur, hvor vi har været ude at sejle ved vandfaldene – såvel det amerikanske og det canadiske. Vi sejlede med båden – Maid of the Mist. Det var voldsomt og også voldsom flot. Det er et fantastisk syn. På turen har vi løbende fået fortalt om historikken m.m.

Derpå frokost fra et hotel med en fantastisk udsigt ud over vandfaldene.

Efter den våde del af turen, kom turen til Niagara On the Lake – en lille landsby, der er placeret ca. hvor Niagarafloden går over i Lake Ontario. Den er vældig hyggelig med bunker af turistting. Meget Blokhusagtig – men også visende de gamle bygninger m.m. Inden da så vi også et sted, hvor strømmen hvirvles ind i en bugt – og da den ikke kan komme længere, så opstår der voldsomme hvirvler. Der stod faktisk stadig kanoner fra den tid, hvor Canada forsvarede sig mod amerikanerne.

Vi så det enorme kraftværk – på den amerikanske side.

Vi har været ude at drikke isvin – en vin, hvor druerne plukkes ved 8 graders frost og druerne er krystalleret og derved får en anden smag. Anette synes, den var rigtig god, mens jeg opfattede den som lidt for ssød efter min mening. Men sjovt at have prøvet det.

Men for at begynde ved begyndelsen, så kom vi godt af sted fra Aalborg. Og ca. 24 timer senere kom vi op på hotelværelset. Anette forsøgte at få computeren til at virke , men hvad hun ikke vidste, var at hun skulle have nogle bestemte pass-words fra hotellet. Nu er det klaret.

Tolden m.m. gik fint – vi blev næsten ikke spurgt om noget – Anette om mest og det er hensigtsmæssigt, da hun var bange for, at jeg skulle komem til at sige noget forkert

Da vi først var kommet i den sidste bus ud til hotellet gik Margit under og sov vældig godt.

Anette har stadig mavevrøvl – men det går dog nogenlunde. Men vi var inde på en chokoladefabrik/forretning og hun kunne faktisk ikke tage del i smagsprøverne. Bare ærgeligt.

Det er meget mærkeligt at se, at der er så meget kraft på vandet, at det står op i et enormt brus – så meget, at der med jævne mellemrum dannes regnbuer.

Knus fra Anette og Margit