Kære alle
Dette er nr. 2 indlæg som opfølgningen på morgenens lille hilsen. Men pludselig skulle vi af sted, og så måtte vi bare lade stå til med det skrevne.
Men lige nu er vi kommet tilbage til hotellet efter at have set flot fyrværkeri i anlednng af july – the first – Canadas nationaldag. Det var flot og pudsigt at se, at de har en helt anden fyrværkeritradition. Vi så det fra en udkigspost nær ved hotellet. Vi havde ellers bestemt, at vi ville se det nede ved vandfaldene og havde også siddet og nydt vandfald og regnbuer i flertal og i stadig forandring samt været utrolig internationale. Anette tilhørte et absolut mindretal ved at have blå øjne.
Der var rigtig mange indere, der var muslimer i forskellige grader af tranditioner. I den anledning sad jeg og funderede over, at i nogle kulturer er det mændene, der ikke må få klippet håret og skal dække det til, og lige ved siden af ser man repræsentanter fra, at det er kvinderne, der ikke må få håret klippet samt vise det. Så var der jøder med krøller der, hvor bakkenbarter sidder. Jeg kan ikke lige huske, hvad de hedder – men det er kendetegnet for den ortodokse del af jødedommen. Så var der 2 hold hamishfolk – med kvinderne pænt traskende bagefter – mange unge mødre og få ældre mænd. Der var en babylonsk forskellighed – i alle aldre.
Men efterhånden blev der så mange, at vi besluttede at gå, mens der var plads i “elevatoren” til at komme tilbage til hotellet. Det er en rigtig stor omvej at skulle gå udenom. Klokken er ca. 22.30 og vi skal tidligt op
Anette har jo haft mavevrøvl, men i dag mente hun, at hun var i stabil til at spise nogenlunde normalt – så vi har fået laks.
Inden da så vi det hele lidt fra oven ved hjælp af et pariserhjul, vi gjorde byen usikker og så en trapezkunstner af hunkøn meget meget højt oppe og uden nogen form for sikkerhed (line – net). Jeg kan bedst lide at se på det, når der er sikkerhedsforanstaltninger, men der blev i annonceringen under nummeret meget fokuseret på farligheden. Det foregik pluselig på en plads lige foran os.
I formiddags var vi under – eller rettere ved siden af vandfaldet- et fantastisk syn at se gennem så store masser – så store energier. Vi tog os god tid og sad faktisk og solede os på en udkigspost – betaget af vandet og nydende solen.
I det hele taget har vi været i tingene i dag – ikke bare oplevet dem. Det er virkelig en stor oplevelse.
Knus fra Anette og Margit
